Din kurv er lige nu tom!
Giling Basah
Giling basah betyder direkte oversat bare kværnet vådt. Processen minder lidt om den proces der kaldes vasket. Men der er et par forskelle.
Normal vasket behandling vil sige at bærrene kværnes så kødet bliver blødt og skinnet falder af. Herefter fermenteres bærrene og efterfølgende vaskes det opblødte frugtkød af kernen. Se mere under Vasket.
Giling basah adskiller sig fra vaske-processen, ved at man hos den lokale avler udfører første halvdel. Man river skindet på bærret, fermenterer bønnen og vasker den. Men i stedet for den lange tørreperiode på 3 uger, som vi ser det ved vaske-processen, bliver bønnerne lyntørret og sendt til distributionscentralen, hvor den papirtynde hinde skal gnubbes af mekanisk. Det man på engelsk kalder wet hulling. I den normale vaske-proces fjernes hinden under vaskningen.
Denne fremgangsmåde sikrer, at den enkelte avler får sin løn ved hurtig afregning, men tilfører så samtidig en ekstrapris i kraft af den mekaniske slutbearbejdning. Smagsmæssigt har transporten af fugtige bønner den bivirkning, at bønnerne fortsætter med en lufttilført fermentering.
Se i øvrigt: Vasket