Din kurv er lige nu tom!
Filterkaffe
Faktisk er det et ret vidt begreb, filterkaffe. Det spænder helt fra de gamle Madam Blå-kander og deres stofpose, til indviklede specialfiltre. Og et sted derimellem er kaffemaskinen.
Melitta-filteret kan skrive næsten 120 år på sin dåbsattest, og Glud & Marstrands Madam Blå ca. det samme – som kaffekande i hvert fald. Madam Blå er sådan set ikke til filterkaffe, men er en immersionsbrygger. Det vil sige at kaffen godt nok befinder sig i et filter, men er nedsænket i det varme vand. Forskellen på de to er, at Melitta-filteret kun udsætter de formalede bønner for vand relativt kortvarigt og hele tiden for rent vand.
Omvendt vil immersionsfilteret trække flere smagsstoffer ud af bønnerne. Det er så ikke altid det man ønsker, for det ér her bitterstofferne for alvor trækkes ud.
Det oprindelige Melitta-filter ligner ikke det vi kender i dag, men mere det runde filter man kender fra laboratoriet. Det blev lagt ned i en metalbeholder med huller i bunden og kaffen hældtes derpå i. Først senere kom den model vi kender i dag.
De to fremherskende filtertyper blandt kaffekendere i dag, er Hario V601) og Chemex2), og et utal af afledte produkter. De minder meget om Melitta-filteret, men har en let optimeret gennemstrømning og bedre styr på ekstraheringen – altså hvile smagsstoffer der trækkes ud og hvor meget.
Designmæssigt er Chemex den som skiller sig mest ud. Det er en glaskande hvor filterholderen udgøres af en tragtformet åbning. Materialet er borosilikat, som har en høj varmebestandighed, mens Hariofilter-typerne kan være lavet af alt fra glas, plast, keramik og metal.
En ny type filter, som er begyndt at vinde indpas, er baseret på Hariofiltrene og har en ventil i bunden. Man kan hælde vand på bønnerne og med ventilen lukket vil vandet blive i tragten. På den måde kan man, med blandingen mellem immersions- og filterbrygning, få fordele fra begge lejre.
Se også:
- se i øvrigt hario-europe.com[↩]
- se i øvrigt chemexcoffeemaker.com[↩]
