Din kurv er lige nu tom!
Aeropress
Aeropress1) er en ret ny opfindelse, med blot 20 år på bagen. Princippet minder om en espressomaskine, hvor vandet presses gennem kaffebønnerne. Der er dog 2 væsentlige forskelle fra espresso. Dels er de formalede kaffebønner i en aeropress ikke stampet, dels er trykket meget lavere. Det skal dog dertil bemærkes, at der findes trediepartstilføjelser2) til Aeropress, som vh.a. en drøvleventil regulerer udgangstrykket og skaber crema. Det er samme teknik som bruges på mange fuldautomatiske espressomaskiner, men er altså ikke helt det samme som når det er kaffebønnerne som agerer modtryk.
Aeropressen består af et plastikrør med et stempel i. En forstørret injektionssprøjte, om man vil. Kaffebønnerne puttes i hylsteret og kogevand hældes over. Så sættes stemplet i og man presser vandet gennem bønnerne og man har en kaffe som i stil minder om en americano.
Der kan være en tendens til, at vandet begynder at løbe gennem filteret inden man er klar til at brygge. Derfor vender mange systemet på hovedet. Det er en anelse mere besværligt, men løser problemet.
Der er også aeropress-bryggere som kombinerer processen med bypass brewing, og stepvis brygning, hvor man bruger vand af forskellig temperatur i 2 eller 3 skridt, og slutter af med at spæde den færdige bryg op med vand.
Se også:
- se i øvrigt aeropress.com[↩]
- f.eks. Prismo fra fellowproducts.com[↩]